Der er altid en vis spænding forbundet med forspiring, men i år synes jeg godt nok at udviklingen i vindueskarmene minder mest om en gyser.
Og da jeg efterhånden føler mig ret godt orienteret i “dos and don’ts” på området, ja så er det en lidt ydmygende oplevelse at kigge på f.eks. mine tomater.
Halvanden måned efter de blev sået, er der kort sagt ikke meget at kigge på. De er bare fortvivlende små! Og godt nok hedder en af dem “Tiny Tim”, så det giver vel en vis mening, men alle de andre har også valgt sloooooooow motion som deres voksehastighed.
Hvordan vi nogensinde skal komme frem til et punkt med blomster, endsige egentlige tomater, på min “Yellow Pear” (se billede), står mig ikke rigtig klart.
Slap klatrecourgette
En meget stor del af de bønner jeg har sået er rådnet væk eller bare ikke spiret.
Agurken vokser heller ikke rigtig og har små hvide pletter på bladene, men allerværst står det til med den fine klatrecourgette, der startede så kraftfuldt ud.
Nu er den et sølle syn. Jeg tror det er solskader, der er på bladene, så den er blevet flyttet til et skyggefuldt hjørne, hvor den nu tilbringer sine dage med at stå og hænge trist med det hele. Suk.
Jeg har mentalt gennemgået og i praksis korrigeret for alle de ting, jeg kan komme i tanke om kan være galt med den hensygnende flok planter – lige fra for lidt/meget næring til for lidt/meget sol.
Reelt er jeg ikke kommet et svar særlig meget nærmere. Mit bedste gæt er, at det er pottemuld af en helt igennem dårlig kvalitet, jeg har sat dem i. Hvilken det var, erindrer jeg selvfølgelig ikke. Det, eller overvanding.
Hvis nogen har andre bud, hører jeg dem virkelig gerne.
Solskinshistorier
Heldigvis er der også et par solstrålehistorier i blandt. Pebrene har det heldigvis virkelig godt, og det samme tror jeg auberginerne har.
Dem kan jeg da i hvert fald se vokser, selvom de heller ikke er så vanvittigt store. Og et par lilla bønner og sojabønner strækker sig også trofast opad.
Indtil videre ser jeg tiden an – flere bønner må jeg så udendørs når vejret bliver en anelse varmere, og tomaterne må altså se at få lidt hår på brystet, for de ryger også ud i gården til den tid.
Så jeg holder fortsat fanen højt og nægter at tænke tanken: Købe-tomatplanter bliver absolut sidste udvej!
The post Gyser ved højlys dag appeared first on Storbyhaven.