Det er en almindelig misforståelse, at fordi jeg dyrker grøntsager og blogger om det, så har jeg grønne fingre.
Den forestilling vil jeg godt lige afmontere her og nu.
Mine fingre er lejlighedsvis brune eller gule (når jeg har haft fat i tomatplanterne), men ikke grønne – hverken i bogstavelig eller overført forstand.
Der udstrømmer ikke nogen magisk energistrøm med organisk velbehag fra mig, som får planterigets medlemmer til at strutte af sundhed.
Jeg har uden den store indsats slået mynte ihjel, mine indendørspotter får mug om vinteren, jeg glemmer at vande, og mine grøntsager får både bladlus og meldug.
Nej, jeg er ikke nogen plantehvisker. Når noget lykkes, er det som regel fordi jeg har læst og fulgt en masse gode råd i bøger, haveblade og på nettet. Eller fordi jeg har prøvet mig frem nogle sæsoner i streg og har fundet det, der virker.
Og det er godt nok. Jeg elsker at dyrke min Storbyhave, helt uden tryllestøv. Faktisk er succes’erne måske endda ekstra søde, fordi mine fingre bare er helt almindelige.
Men så er der fiaskoerne…
Omvendt er der også fiaskoer så eklatante og vedvarende, at det kan være svært at leve med; hvor bare en antydning af noget lysegrønt i enden af armene ville være utrolig kærkomment.
Dyrkning af basilikum må siges at være mit Waterloo. Om jeg køber en potte hjem fra supermarkedet eller dyrker den fine krydderurt fra frø lader til at være lige meget. Dø gør den hver eneste gang. Som regel med en vis hast.
Uanset hvor mange gode tip og råd, jeg følger, er resultatet konsekvent det samme. Her i efteråret troede jeg endda, at jeg havde fundet vejen til sejr, men nej.
Den våde potte
Løsningen så ellers længe ud til at være en “wet pot“, indkøbt i Malmø for 150 svenske kroner – et system, hvor en slags kapilærpotte af ler sættes ned i et glas med vand og planterne så selv kan suge det, de har brug for.
Jeg såede lilla basilikum i den, og det kom fint op og så ud til at trives med den faste tilførsel af vand. Men så gik væksten i stå og nu begynder de små skud at visne. Suk.
Konklusion? Basilikum er planterigets svar på operaens primadonna, og alle – uanset fingerfarve – kan dyrke deres egen mad (måske med størst fornøjelse hvis de holder sig fra basilikum…)
The post Om basilikum og mangel på grønne fingre appeared first on Storbyhaven.