Jeg bor for tiden i sådan et hjem, hvor planterne bliver inspiceret med lup. Og lommelygte, når lyset udefra mere minder om november end maj.
Som nogle læsere måske husker, var sidste år et Annus Horribilis i Storbyhaven. Et rent ud sagt røvdårligt (tøhø) år. Jeg blev taget totalt med bukserne nede (bare rolig, nu stopper den platte humor) af en hærskare af lede kryb, og især spindemiderne kom bag på mig.
De var så små i begyndelsen, at jeg ikke kunne få øje på dem med det blotte øje, og længe (alt, alt for længe) troede jeg at det var en mystisk virus, der gav de små prikker på bladene.
Da sagens rette sammenhæng gik op for mig havde de små blodsugere totalt fået overtaget og det blev de ved med at have sæsonen ud.
Mens jeg surt indsæbede vindueskarme i efteråret for at forhindre nogen af dem i at overvintre i en sprække, svor jeg, at i år skulle de få kamp til stregen.
Og derfor er knægtens gamle lup blevet inddraget og alle forspirede planters blade bliver nu dagligt gennemgået omhyggeligt med lup på overside og underside. Endnu er alt roligt.
Agurken udviser dog allerede samme dårlige helbred som sidste år, og jeg er ved at være tilbøjelig til at henlægge den i samme primadonna-kategori som basilikum.
Eller der er måske nogen, der ved hvad symptomerne på billedet er et tegn på? For pokker, den er jo knap begyndt at gro før den får nykker!
Jeg melder pas.
The post Overvågning med lup og lygte appeared first on Storbyhaven.